Dagbog fra ferien til Kroatien 2011.

I dag skriver vi så lørdag den 12. februar 2011, og vi er nu nået så langt med planlægningen af vores tur til Kroatien sammen med Ninna og Bent se dagbogen fra 2010.

Man kan da sige at det bliver lidt spændene at følge med i hvor mange der ønsker at deltage på vores tur, men vi har i skrivende stund fået flere henvendelser men da tilmeldingsfristen jo først er 14. maj 2011 er der jo god tid til det endnu.

Her den 26. februar har vi lige været på feriemessen Ferie for Alle og snakket med nogle af de pladser vi skal bruge, og kan nu sige at 95 % af vores aftaler klar så det kan vi jo kun være tilfreds med, og i forhold til turen i 2009 er det noget tidligere. Det vi venter på i øjeblikket er at tilmeldingskuponen kommer i DCUs blad Camping og Fritid her i slutningen af marts, da der endnu er mange der ikke helt har opdaget at man kan tilmelde sig DCU ture direkte fra nettet.

I dag den 6. marts kan vi sige at vi er helt færdige med planlægningen af årets tur til Balkan, tilmeldingerne er også ved at komme så alt i alt ser det jo ret godt ud for os fire turledere, og vi er helt klar til at modtage vores deltagere i Slovenine sidst i august. men mere herfra når vi kommer til august.

Nu er tilmeldingen til vor balkantur slut, og det er utroligt så mange der har meldt sig til og det vil vi gerne her takke alle for. Vores opgave i aften bliver så at finde dem der skal deltage og alle der har meldt sig til vi få besked i løbet af denne uge ( uge 20 ).

En god ting som begge hold har købt er en walkie-talkie. Det er ikke en af de små håndholdte, nej en rigtig en af dem med 40 kanaler. Vi havde dem også på vores 2009 tur, og også denne gang fik vi dem brugt rigtigt meget, og vi kan kun anbefale andre der ønsker at følges over mange tusinde kilometer at anskaffe sig en sådan, det letter helt klart komunikationen og er med til at gøre at vi ikke bliver væk for hinanden.

Fredag den 26 august.

Så kom endelig dagen hvor vi skulle afsted. Vi havde aftalt at mødes med Ninna og Bent på rastepladsen i Skærup syd for Vejle når Bent havde fri fra arbejde, vi mødtes der kl. 16.00, og vi tog lidt at spise der inden det gik syd over. Rask gik det ned igennem Tyskland og vi holdt først på rasteplads Allertal efter kø kørsel ved Hamburg, for i øvrigt var det også fra Hamburg at det begyndte at regne og derfra regnede det helt til vi nåede Allertal. Vi spiste sammen inden vi sagde godnat og tak for i dag.

Lørdag den 27 august.

Vi kom afsted som aftalt kl. 07.00 vi skulle jo gerne nå Østrig i dag. Også i dag regner det men pyt vi skal jo bare køre og så kan det forhåbentlig regne af inden vi når til Slovenien. Turen gik rigtig fint via Braunschweig, Magdeburg og Leipzig til Nürnberg, og videre over Regensburg til grænse overgangen ved Passau. Hele turen i dag har foregået i regnvejr, og efter passagen af den østrigske grænse ville vi prøve om vi kunne finde en rasteplads for natten, men alle var optaget af lastbiler der holdt for weekenden, så vi besluttede at finde den campingplads vi benyttede i 2009. Hurtigt blev campingplads Almtal i Pettenback kodet ind på GPS'en, og efter en lille omvej fandt vi da også campingpladsen. Vi blev indskrevet og fik betalt for vores overnatning (20€ for en nat). Vi fandt en plads hvor vi kunne holde uden at koble af da vi jo skulle køre tidligt næste morgen. Da vi var parkeret og fik set os omkring der hvor vi holdt. så vi at over for os holdt der et par af vores deltagere på turen;de havde ligget på pladsen nogle dage og ville først køre videre ned til Velenje mandag hvor vi starter vores tur. Da vi kom til Østrig holdt det op med at regne men hvor er det dog koldt, så koldt at vi måtte have varme på. Vi spiste aftensmad ovre ved Ninna og Bent, og drak aftenskaffe over ved os inden vi sagde godnat.

Søndag den 28 august.

Da vi ikke skal så langt i dag har vi aftalt først at køre kl. 09.00, så kan vi jo også nå i bad og få hentet morgenbrød. Vi kørte som aftalt via Graz hvor efter vi krydser grænsen til Slovenien og fortsætter via Maribor til Velenje i Slovenien hvor vores tur starter i morgen mandag. Da vi ankommer til pladsen bliver vi indskrevet og vi er alle spændte på hvor mange deltagere der allerede er ankommet, det viser sig at der er kommet 15 af de 48 der skal komme, og resten kommer jo senere i dag og i morgen. Vi får parkeret, slået op og spist frokost inden vi fire går os en lille tur for lige at orientere os om vejen til det museum som vi skal besøge tirsdag. Før vi gik snakkede vi med en af deltagerne der var kommet kort tid efter os, og det viste sig at han var punkteret på sin campingvogn og måtte have nyt dæk på, og så kom den værkstedsdunkraft jeg havde købt inden turen i brug. På vej til museet fandt vi et værksted hvor man kunne få lappet dæk, og det fortalte vi så den uheldige deltager. Så kunne han kontakte dem mandag,og så kan han jo nok nå at få det lavet, da det jo først er onsdag vi skifter plads. Vejret her i Velenje er rigtigt dejligt med sol og varme, og aftensmaden blev indtaget udendørs hvor vi grillede for første men ikke sidste gang på turen.

Mandag den 29 august.

Så oprandt dagen hvor vores sensommertur til Balkan starter. Vi får taget godt imod de sidste deltagere, og da vi har standerhejsning kl.16.00 er alle deltagere mødt op. Vores kredsflag bliver hejst til en god dansk sommersang. Deltagerne bliver præsenteret og vi gennemgår turens program, og vi giver praktiske oplysninger til brug under turen. Kl.18.30 har vi langbord for at få en god start på turen, og for at deltagerne skal have mulighed for at lære hindanden bedre at kende (hvad mange nu gør i forvejen). Søndag havde vi fået at vide at lejrchefen ville arrangere et lille velkomst arrangement for os, og kl 19.00 troppede der 6 festklædte folkedansere samt to musikanter op for at tage imod os med dans og musik; ligeledes kom den lokale turistchef og fortalte os lidt om Velenje og området omkring byen. Lejrchefen havde også taget en lokal drik med til os, det var noget der var lavet på blåbær som vi nød mens musikken spillede og danserne gav opvisning. Knap var vi færdig med aperitiffen før nogle af os blev budt op til dans, og vi måtte så danse folkedans så godt vi nu kunne. Det var en rigtig dejlig start på vores tur og jeg tror at de fleste her fik lagt kimen til et godt venskab der varede ved på resten af turen, og vi turledere kunne ikke have forestillet os en bedre start på turen, og vi syntes at det tegner godt for resten af turen.

Tirsdag den 30 august.

I dag er det så blevet dagen hvor vi skal op i minemuseet, vi samles alle mand kl. 09.20 og går i samlet flok de ca 2 km. der er til museet. Ved ankomsten bliver vi delt op i fire hold, og med ti min. mellemrum bliver vi guidet ned i minen hvor vi ser et af Sloveniens mest spændene museer, et der har fået megen ros for den måde det er lavet på. Når man kommer ind i museet starter turen ned i dybet med at man i klæder sig kittel og sikkerhedshjelm, derefter får man udleveret en lille madpakke bestående af pølse, brød samt en lille juice der alt sammen skal forestille den mad arbejderne i minen levede af i gamle dage. Derefter tager vi den over 100 år. gamle elevator dybt ned i minen, en mine der for i øvrigt stadig er i drift og er Sloveniens eneste aktive kulmine. Første del af besøget i minen viser forskellige scener fra gamle dage i minen, derefter er der "middags"pause hvor vi indtager den udleverede madpakke i et spiserum dér nede i dybet. Mens vi nyder maden fortæller guiden om minedrift og om området vi befinder os i. Efter maden fortsætter turen og nu koncentrerer vi os om minedrift som det foregår i dag, og kl. 12.45 er vi alle oppe i lyset igen, og vi kan atter begive os mod campingpladsen. Efter frokost og kaffepause får Bent og jeg pakket ned, fik tanket bilerne så vi er klar til at fortsætte turen i morgen. Vi har jo aftalt at vi som vi plejer starter ca. 1 time før de andre deltagere, så vi kan være klar på den nye plads når de ankommer og dermed bedre kan få de forskellige deltagere vist på plads. I aften skal vi jo op på den nærliggende restaurant og have vores velkomstmiddag, en rigtig lækker 3 retters menu. Jeg tror at alle havde en rigtig dejlig aften, og en aften som vi turledere havde håbet på og set frem til med stor glæde, og som til fulde indfriede vore forventninger. På hjemvejen var vi nogle stykker der satte os på pladsens lille cafe og nød en enkelt sodavand / øl og kl. 23.30 var vi atter klar til at gå i seng, vi skulle jo køre kl.07.00 næste dag.

Onsdag den 31 august.

Vi kørte fra pladsen i dag kl. 06.45, dagens mål er Split i Kroatien ca. 525 km fra Velenje eller nærmere Stobrec, som er en forstad der ligger 5 km. udenfor Kroatiens næststørste by Split. Efter en lidt snørklet men ellers fin vej via Celje til grænseovergangen til Kroatien, kom vi på motorvejen nord for Zagreb og på den første rasteplads derefter spiste vi morgenmad. Derefter gik det rask mod syd, og på motorvejen rundt om Zagreb vælger vi vejen videre mod vest og Rijeka / Split. Efter et godt stykke mod vest deler motorvejen sig og vi følger vejen mod syd og mod Split og Dubrovnik. Efter diverse pauser med tankning af bilerne samt frokostpause, er vi fremme ved Split kl.15.15. Vi bliver hurtigt indskrevet på camping Stobrec og får tildelt de pladser vi skal bruge, det viser sig at camping Strobrec selv vil tildele hver deltager et nr. på pladsen, men sådan at vi alle ligger i samme område. Det viser sig at være en rigtig god ide, da det jo så gør det lidt lettere for os turledere at vise deltagerne på plads da alle jo så på forhånd har fået det nr. de skal ligge på. Ninna og jeg var efter ankomsten oppe i informationen, for at få nogle praktiske oplysninger på plads til brug ved standerhejsning, og derefter var Dorthe og jeg en smut i vandet. Da vi kl. 19.00 havde standerhejsning var alle deltagerne nået frem på nær et hold der dog kom kort efter. Vi fik afleveret nogle praktiske oplysninger om de ting vi skal opleve her i Split, bl.a. sejltur og spisning. Vi får også fortalt om de muligheder der er for udforsking af området på egen hånd, her kan nævnes byen Omis samt Splits gl.bydel og de fine udgravninger af Salona som var en romersk by, og det var indbyggere fra den by der grundlagde Split. En lille pudsig ting er at det er en dansker der har stået for de fine udgravninger af Salona. Da det var blevet tid til aftensmad, gik Ninna og Bent, et hold bekendte og os ned på en restaurant på havnen der kun ligger få hundrede meter fra pladsen. Efter en rigtig hyggelig middag var vi tilbage på campingpladsen kl 22.00, og da vejret stadigt er lunt vælger vi at blive udenfor mens vi tager vores aftenkaffe, og inden vi går i seng er temperaturen kun faldet til ca. 24 grader.

Torsdag den 1 september.

I dag havde vi en dag til fri disposition, en dag hvor vi alle kan gøre det vi hver især havde lyst til. Nogle brugte dagen til at sove længe, andre var tidligt oppe for at køre på udflugt og andre igen ville bruge dagen ved vognen for at bade. Mit indtryk var at rigtigt mange tog bussen til Split, den har stoppested lige uden for pladsen og den kører lige ned til den gl.bydel, så det kan jo ikke blive nemmere. Til andre der har lyst til at besøge Split kan det klart anbefales at tage bussen, da der her som i andre storbyer er rigtig mange biler og knap så mange p-pladser. Da vi lige havde lidt mere praktisk i forbindelse med morgendagens udflugt der skulle ordnes, måtte Ninna og jeg endnu engang op i informationen og have styr på det inden vi kl 11.00 sammen kunne tage på udflugt. Vi valgte bl.a. at tage til den gamle by Trogir en by vi dog også skal besøge i morgen på vores bådtur. Efter at vi havdet studeret den smukke by hvor vi også kom på besøg på markedet, var det efterhånden blevet tid til frokost. Da der er mange forskellige spisesteder i byen var det ikke svært at finde et sted, så vi fandt et med udsigt ud over vandet. Dorthe og jeg fik tunsalat mens Ninna og Bent fik Calzone, efter frokosten måtte vi videre. Da vi kørte i går fortalte Ninna at hun havde en kollega der også havde været i Kroatien, hun havde været på den campingplads der heder Adriatic, og da den ligger ved den lille smukke by Primosten ikke så langt her fra Trogir aftaler vi at vi vil tage på besøg der. Adriatic er for i øvrigt en plads Dorthe og jeg har brugt et par gange før, så vi glæder os jo til gensynet med den og med den charmerende by Primosten. Vi besøger først campingpladsen og dernæst Primosten. I byen vælger Ninna og Dorthe at besøge kirken der ligger højt oppe over byen med en fantastisk udsigt ud over Adriaterhavet, mens Bent og jeg vælger noget mere afslappet nemlig en kold øl på torvet. Da Ninna og Dorthe er færdig med deres besøg i kirken slutter de sig til os og også nyder noget koldt, og derefter er det efterhånden blevet tid til at vende snuden imod Split og campingpladsen efter en god udflugt hvor vi har fået set og oplevet meget. Da vi kom hjem fra turen stod den på en tur i vandet, og derefter i bad. Så sad vi lidt ved vognen inden vi tændte op i grillen og kl. 20.30 spiste vi sammen, og ellers nød vi bare aftenen til vi skulle i seng. Og da tiden nærmede sig midnat var temperaturen stadigvæk 23 grader uden for og godt 26 grader i vognen, næsten for varmt til at kunne sove.

Fredag den 2 september.

I dag er vi tidligt oppe, det er jo dagen hvor vi skal ud at sejle. Vi mødes ved standeren kl. 7.40 og gik mod informationen hvor vi blev mødt af en ansat fra campingpladsen, han fulgte os ned til havnen og hen til den båd som vi skulle sejle med. Først sejlede vi til Split, havn det tog en ½ time. Da vi stod af båden delte vi os i to hold hvor Ninna og Bent tog det ene hold og vi tog det andet. og sammen med to guider bevægede vi os i hver sin retning mod den gl.bydel, og det Diokletianske palads som den gl.bydel er bygget op omkring. Vi blev guidet rundt inden for de tykke mure i ca. 2 timer og så mange af de smukke bygningsværker som er her, inden turen igen gik mod havnen og skibet der skulle bringe os vidre imod Trogir. Undervejs mod Trogir spiste vi grillet fisk, koteletter med hvidkål's salat og drak vin og sodavand. Turen til Trogir skulle tage 1½ time men reelt tog den nok ikke mere end 1 time. Vel ankommet til byen delte vi os igen i de samme to hold som i Split, og så blev vi igen guidet rund i den gamle smukke by. I Trogir så vi foruden byen også den gamle katedral, og efter besøget her satte vi atter kurs mod havnen og båden der igen førte os mod Stobrec havn hvor vi var omkring klokken 16.00. Efter kaffetid var det blevet tid til at komme i bad før vi kl. 18.45 gik op i restauranten som er på pladsen, hvor vi alle 100 mand skulle spise sammen. Fint så det ud oppe på restauranten, 25 flot dækkede borde var der til os og der var også stillet op til et lille orkester. Deltagerne var også så småt begyndt at indfinde sig, og da klokken var 19.00 var alle klar til at spise. Vi fik en fin 3 retters menu samt en flaske vin pr. par, og da vi var blevet rigtigt godt blandet gik snakken jo godt, og endnu en aften der var med til at binde deltagerne endu mere sammen. Hen på aftenen begyndte musikken at spille, og flere fik sig en svingom og vi blev ved til kl. 22.45 hvor vi igen sagde godnat og tak for en god dag til Ninna og Bent, inden vi gik ind for at sove.

Lørdag den 3 september.

Så er det igen blevet flyttedag, i dag skal vi flytte til camping Solitudo i Dubrovnik. Vi kom afsted kl.7.10 da vi jo først skulle have købt morgenbrød, for som vi plejer spiser vi jo morgenmad undervejs. Når man kører fra Split til Dubrovnik kan man vælge to veje;enten kan man tage kystvejen med rigtig mange sving på, eller man kan vælge at køre tilbage til motorvejen og følge den mod syd. Vi har på forhånd valgt at vi vil tage motorvejen for som da vi kørte hertil at komme først, og før de andre deltagere og således være klar til at tage imod dem når de ankommer til Dubrovnik. Turen gik planmæssigt, og efter vi var kommet fra motorvejen der hvor den ender, fandt vi et sted at spise vores morgenmad. Vi har gjort det sådan at det bord Dorthe og jeg har med på turen har vi placeret sådan i bilen at det er let at få fat på, og der kan vi alle fire jo så sidde og spise. Det var den måde vi gjorde det på under hele turen, og det er jo ret praktisk. Kort efter morgenmaden kører vi igennem et meget frodigt område, det er Neretva deltaget som vi paserer det er også det kroaterne kalder dalmatiens brødkammer. Efter vi har paseret deltaet kommer vi til en grænseovergang, og vi er nu kommet til den Bosniske koridor ved Neum, det er et stykke land Bosnien har fået for bare for at have lidt kyststækning, selve det Bosniske område strækker sig over ca. 2o kilometer. Efter vi uden problemer har passeret begge grænser er vi igen ude på kroatisk vej igen og rask går det mod syd og Dubrovnik. Klokken 11.30 var vi på Camping Solitudo og vi bliver modtaget af Petra, den søde pige fra receptionen som vi har haft korrespondance med hjemme fra. Vi bliver anvist det områ hvor vi skal være i under vores ophold, vi kommer på plads og så er der bare at vente til de andre dukker op. Der går dog ikke lang tid til de første er her de kommer ned på området og finder sig et sted at slå op. Da vi ankommer ser området hvor vi skal være stort ud og vi mener at der må være meget mere plads end det vi skal bruge, men det viser sig senere at vi kun lige akkurat kan være der. Da klokken nærmer sig 16.00 er alle ankommet, og alle har fået sig et sted at være og klokken 18.00 holder vi plænemøde for anden gang. Det er et møde vi holder hver gang vi har flyttet plads, dels for at konstatere at alle er vel ankommet, og dels for at fortælle praktiske oplysninger og fortælle om området vi befinder os i, da langt de fleste jo ikke har været på disse kanter før. I aften vil vi også have det første langbord efter turens start i Velenje, vi kan godt se nu at vi er begyndt at kende hinanden bedre for da vi havde det første langbord i Velenje havde hver især deres eget bord med, men nu er der flere der deles om bordene, og det er bare rigtigt dejligt at se for os turledere. I 6.kreds har vi efterhånden fået en tradition med at når vi holder noget spiller vi gerne en bestemt melodi, nemlig en med Tørfisk hvor de synger at vi ikke kan få armene ned, og den syntes vi jo også at vores deltagere skal have lært inden turen slutter, så vi finder en der har en ghettoblaster med. På kommer sangen og Ninna og jeg synger for så godt vi har lært og inden aftenen er ovre tror jeg at de fleste har fået den sang lært og vi vil senere på turen få den sunget igen. En rigtig god dag er igen gået og vi drikker kaffe kl 22.45 oppe ved vognen med den flotteste udsigt ind over Dubrovnik by, med alle lysene og temperaturen er nu 26,5 grader næsten for varmt til at gå i seng.

Søndag den 4 september.

I dag er dagen til deltagernes egen disposition, det vil sige at vi ikke har noget specielt på programmet så alle kan gøre hvad de vil. Vi Ninna og Bent har talt om at tage på udflugt sammen, men inden vi gør det skal Ninna og jeg lige op i receptionen og lave aftale om morgendagens guidede tur til Dubrovnik. Hjemmefra er der blevet bestilt en guide men vi finder hurtigt ud af at det nok ikke er nok, og vi får så bestilt en ekstra. Da det praktiske er overstået er det endeligt blevet tid til udflugt, og vi kommer afsted kl.10.00. Vi har besluttet os for at vi vil en tur til Peljesac, den halvø der ligger lidt nord for Dubrovnik, og det sted hvor den bedste vin i Kroatien bliver fremstillet. Vi tager vejen mod nord ud af byen og over den meget flotte bro inden vi følger vejen mod nord. Efter et stykke tid følger vi vejen til venstre mod Ston, og er nu på halvøen Peljesac. Vores første stop er i Ston. I Ston findes en rigtig lang bymur den længste bymur uden for Kina, så det er et imponerende syn der der møder os. Da vi har været et stykke tid i byen og set de gamle smukke huse, og snakket om hvor forskelligt tingene er her i forhold til hjemme i Danmark, bliver vi enige om at fortsætte til nordsiden af øen og til byen Orebic hvor vi vil tage båden til Korcula øen hvor Marco Polo stammer fra. I Orebic ville jeg hæve penge på mit Visa kort, men til min store overraskelse kan jeg ikke hæve nogen kontanter der, og vi beslutter at vente til vi kommer til Korcula og så prøve der. Vi tror vi skal med bilfærgen over til Korsula, men da vi har valgt ikke ikke at tage bilen med, bliver vi henvist til en mindre båd der kun tager passagerer med jeg tror der højst kan være 25 personer på båden. Efter at have ventet et stykke tid på at komme med båden dukker kaptajnen endelig op og vi kan komme om bord. Manden fra et ungt par der også er kommet om bord, syntes Ninna ligner en hun kender og det får vi en del sjov ud af resten af den dag. Da vi kommer over på Korcula, er det første vi gør at prøve at have penge på mit Visakort men dog uden held. Der står i stedet at kortet er i stykker og så er gode råd jo dyre. Vi får kigget på kortet og kan da godt se at magnetstriben på kortet nok ikke er som den burde være, men da jeg har fået tjekket kortet hjemmefra aner jeg jo ikke at det ikke dur. Da vi var i Split hævede jeg jo penge på kortet så jeg troede jo at det virkede, men det har så vist sig efterfølgende at i nogle pengeautomater hernede bruger de chippen, og andre magnetstriben. Der hvor de bruger chippen var der ingen problemer, så er det jo bare med at finde ud af hvor de bruger det. Og klog af skade har jeg jo så lært at have mere end et kort med fremover. Men noget måtte vi jo have at spise da klokken efterhånden var blevet 14.00. Til alt held havde Ninna og Bent rigeligt med penge med, så vi alle kun få stillet sulten. Efter frokosten var det atter tid til at forlade denne ø, men vi vender tilbage en anden gang for at studere "Marco Polo's ø" på en anden tur til Kroatien. Vel ankommet til fastlandet hvis man da ellers kan kalde en halvø det begiver vi os igen mod Dubrovnik, og klokken 18.00 var vi atter hjemme på campingpladsen. Da vi havde siddet lidt og nydt en kold øl, gik vi alle fire i vandet. Da vi kom op igen fik jeg så endelig vekslet nogle € til Kuna som den lokale møntenhed hedder i Kroatien, og da Ninna og Bent havde betalt for vores frokost var det vist vores tur til at give aftensmad på den restaurant der ligger nogle få hundede meter fra pladsen, og det var jo en dejlig afslutning på en dejlig dag sammen med Ninna og Bent. Kaffen tog vi nede ved vognen inden det var blevet tid til at sige godnat, og i morgen er det jo så tid til rundvisning i Dubrovniks gl. by.

Mandag den 5 september.

Var tidligt oppe i dag, det er jo dagen hvor vi skal på guidet tur til Dybrovniks gamle bydel, en oplevelse jeg tror at mange af deltagerne har glædet sig til. Den smukke gamle by er vel også det der har fået mange til at kalde Dubrovnik for Adriaterhavets perle eller Adriaterhavets droning. En by der besøges af mang tusinde turister hvert år, ja det er den mest besøgte by i Kroatien. Dubrovnik er en by der har mødt megen modstand i de sidste 35 år. Først et stort jordskælv i 1979 siden borgerkrigen hvor serberne udsatte byen for et solidt bomberderment og belejring 1991-1992. Stor var skaderne efter serbernes bomber, og stort er det beløb der siden er blevet brugt på at genskabe byen så den nu står flottere en før krigen. Vi bruger den opdeling af vores deltagere som vi også brugte i Split, Ninnas hold går i den ene bus, og vi andre tager den anden. Da alle er ombord i busserne starter turen igennem Babin Kuk som den bydel heder hvor campingpladsen og rigtig mange af de fine hoteller ligger. Vi fortsætter gennem Dubrovnik og standser ved et udsigtspunkt 2 kilometer syd for byen hvor vi kan se den gamle bydel ovenfra, det er det sted man altid ser når man ser billeder fra Dubrovnik. Efter at alle har fået taget de billeder de nu skal have taget, fortsætter vi ned til den gamle by hvor vi bliver sat af uden for Pileporten der er en af de to porte der føre ind i byen. Vi beder alle om at lægge mærke hvor vi er for det er også her at busserne vil hente os senere på eftermiddagen, når vi efter en god dag skal tilbage til camping pladsen. Da vi alle er kommet ud af bussen fører vores guider os hen til bymuren og starter med at fortælle om selve byen, derefter begiver vi os alt imens guiden fortæller ind igennem byen med stop ved de forskellige seværdigheder, så som Rektor palæet, Onofrios to fontainer m.m. inden vi igen siger tak til vores guider er vi også lige et smut nede forbi havnen. Da den guidede tur er slut har vi fire timer på egen hånd til at udforske byen, inden buserne igen vil tage os med tilbage hvor vi kom fra. Ninna og Bent og os har aftalt at følges rundt i byen, men først vil vi dog lige have en kop øl da varmen er stor her i byen. Vi aftalte at inden vi skulle have frokost vil vi en tur op på den meget berømte bymur, det koster 70 Kuna at komme derop men vi syntes nu at vi ikke kan tage til Dubrovnik uden at have været på muren. Men der var nu nok mange der ikke kom derop og man kan nu også godt sige, at en tur på muren er en noget anstrengende tur. Vi får løst billet og kommer derop, jeg er nu ikke sikker på at det var min mening at gå hele vejen rundt, med inden vi får set os om er vi godt på vej og man kan da sige at det er en imponerende udsigt der møder en når først man er komme derop, med et meget smukt syn ud over Adriaterhavet og øen Lokrum. Efter et par timer var vi nede igen, og så var det blevet tid til frokost. Efter frokosten slentrede vi bare rundt på må og få i de smalle gader, og kl 16.00 var det blevet tid til igen at vende snuden mod Pileporten og ud til busserne. Da alle er ombord i de samme busser som vi kom herind med, så triller busserne igen mod Babin Kuk og camping Solitudo. Efter hjemkomsten tog Dorthe en dukkert sammen med nogle af de andre, og jeg fik ryddet op i bilen. Da Dorthe igen var oppe efter badningen spiste vi og vi fik i dag bare tomat salat med mozzarella, senere gik vi over til Ninna og Bent og fik os en Irish kaffe. Vi fik aftalt hvad vi ville se næste dag på vores udflugt, inden vi gik hjem til vognen for nu var det blevet sengetid.

Tirsdag den 6 september.

Denne dag er også til fri disposition, da vi ikke har ikke noget på det oficielle program, så deltagerne kan gøre hvad de end måtte have lyst til. Nogle vil ned for at bade, andre vil nok ind for se byen endnu engang, og endnu andre har andre gøremål af mere praktisk art. Den dag vi turledere forlod Danmark den 26 august, var vores daværende statsminister så "rar" at udskrive valg til afholdelse torsdag den 15 september. Så for mange af vores deltagere, vil de ikke have mulighed for at nå hjem for at afgive deres stemme som mange jo gerne vil. En lille gruppe har haft fat i den danske konsul her i Dubrovnik, for at høre om mulighederne for at komme til at brevstemme. Jeg tror at de måske håber at komme ind for at stemme i dag, eller i morgen før de drager fra byen. Ninna og Bent og vi satser nu på at kunne nå hjem, for går det som det gjorde sidst vil vi være hjemme torsdag omkring middagstid, og da valgstederne jo først lukker kl 20.00 ja så går det jo nok lige. Men tilbage til dagen i dag. Vi har ladet Ninna og Bent bestemme hvad de har lyst til at se i dag, så det ikke kun er os der bestemmer hvad det er vi skal se. Vi er blevet enige om at vi først gerne vil et smut ind i Bosnien, for at se hvordan der ser ud derinde. Derefter vil vi tage en tur til Cavtat, det var beboere fra denne romerske bebyggelse der i sin tid grundlagde Dubrovnik, da de i 600 tallet blev fordrevet fra stedet. Da Ninna i dag skal have vasket tøj, og vi turledere også lige har lidt praktisk vi skal have ordnet oppe i receptionen, bliver klokken 10.30 inden vi kommer afsted. Som sagt starter vi med at køre syd ud af byen forbi det udsigtspunkt vi var ved i går, og ikke langt uden for Dubrovnik tager vi vejen til venstre, en vej der fører lige ind i Bosnien. Da vi når grænsen og får vist pas, bilpapirer m.m, mente toldbetjenten ikke at Bent måtte sidde med bar overkrop i bilen. Inden vi kunne komme videre måtte han så bare have en skjorte på. Men ind i Bosnien kom vi da, og vi startede med at holde ved et udsigtspunkt med den smukkeste udsigt ned over Kroatien og Adriaterhavet. Her mødte vi to par af dem der er med på turen, de er også blevet nysgerrige og vil se hvordan der ser ud herinde. Vi fortsatte til den første større by vi mødte, man kan godt se at velstanden i Bosnien slet ikke er på højde med hvad vi har mødt i Kroatien. Efter kort tid i Bosnien vender vi om igen, og tager samme vej som vi kom ind, og snart er vi igen tilbage på kystvejen mod syd. Da vi kommer til Cavtat som for i øvrigt ligger tæt på Dubrovniks lufthavn, finder vi et sted at parkere og er så klar til at se byen. Vi starter med at finde en bank, hvor jeg går ind og det viser sig at jeg der kan bruge mit Visakort. Jeg bliver dog i første omgang henvist til deres pengeautomat, men da jeg viser ham kortet og han ser at magnetstriben ikke er hvad den burde være kan jeg få lov til at hæve på kortet inde i banken. Da jeg jo ikke ved hvornår jeg igen kan hæve på kortet, er det jo bare med at hæve nok kontanter. Vi slentrer bare rundt, og vi kommer ned på havnepromonaden, hvor den ene lystyacht efter den anden ligger side om side, den ene større end den anden. Da det efterhånden er blevet frokosttid, finder vi et sted at spise. I Cavtat som i alle andre turistbyer, er det ikke noget problem at finde et sted da der er rigeligt af små steder, så mange at man kan have sin tvivl om de overhoved kan løbe rundt. Men det skal vi jo ikke bekymre os om, nej vi skal bare finde ud af hvad vi gerne vil have og så få bestilt. Jeg tror det blev til Pizza og salat i dag, og efter frokosten begav vi os igen mod bilen for igen at finde mod campingpladsen. Da vi igen kom til Dubrovnik, besluttede vi os for at prøve den svævebane der bringer en højt op over byens røde tegltage med den smukkeste udsigt, og på toppen kan vi se helt ud til campingpladsen. Vi finder endnu en gang et sted at parkere, går derhen hvor svævebanen starter, og får løst entrebillet. Der er lidt ventetid på at komme op da svævebanen kun går hver ½ time, men efter lidt tid er det så blevet vores tur til at komme op på toppen, hvor der bl.a ligger en restaurant. Desværre er det begyndt at dryppe da vi kommer derop, de første dråber på turen. Det bevirker så at vi ikke bliver deroppe ret længe, for som jeg skrev havde Ninna jo vasket tøj og det og deres dyne lå udenfor. Vi besluttede os så for at tage "hjem" til vognene igen, for at få de forskellige ting samlet ind. På turen mod pladsen blev det mere og mere mørkt i vejret, og vi troede at der kunne komme vand hvert øjeblik men der kom dog ikke mere. Tibage på pladsen aftalte vi med Ninna og Bent at vi ville gå ned på stranden og prøve at spise der til aften. Vi aftalte at mødes kl.19.30, og så følges derned. I den mellemliggende tid tog Dorthe og jeg os så en dukkert, kom op igen tog bad og var så klar til at gå ud at spise til den tid vi havde aftalt. Nede på stranden mødte vi et hold fra Struer, og de kunne anbefale en stor grilltallerken, og jeg tror vi alle fire tog det. Vi sad længe og nød den lune aften og inden vi fik set os om var det blevet tid til at få betalt og til attter at finde tilbage til vognene. Vi var tilbage på pladsen kl. 22.30, hvor vi fik sagt godnat og tak for i dag, inden vi igen sad inde i vognen efter endnu en meget spændende dag.

Onsdag den 7 september.

Ja så er blev det dagen hvor vi skulle tage afsked med Dubrovnik, inden vi kørte fik vi lige købt morgenbrød, og kl. 7.10 vinkede vi farvel til camping Solitudo. Denne gang havde vi aftalt at vi ville tage kystvejen mod nord, for også at prøve det. Det gik rigtigt godt ud af Babin Kuk, ned forbi havnen med de mange store krydstogt skibe, over den flotte bro og mod nord. Rask og problemfrit går det igennem den bosniske korridor ved Neum, og videre mod Neretva deltaet det 200 km2 store grønne og frodige område, hvor frugthandlere i massevis falbyder deres afgrøder langs vejen. Krydser Neretva floden, og paserer den vej der går mod Mostar i Bosnien der er så berømt for dens bro, men som vi dog ikke fik besøgt denne gang (det må vi jo have tilgode til en anden gang). Vi er på vej mod Biograd Na Moru og camping Soline længere oppe af kysten, en plads vi også brugte i 2009. Men som vi plejer skal vi jo også på et tidspunkt have noget morgenmad, vi finder en rast nord for byen Ploce med udsigt ud over Basinska søerne som er et naturområde. Vi får sat bord og stole op, og tager vores morgenmad inden vi igen er på vej mod nord. Vi fortsætter forbi turistbyerne Makarska og Podgora, navne som mange sikkert vil kunne nikke genkendende til, da det var der Spies og Tjærborg i firsene sendte tusinde og atter tusinde turister til. Det var også her kimen til Dorthe og min glæde for dette land blev sået i 1982 hvor vi havde vores første tur til dette skønne land. Vi fortsætter mod nord stadig af kystvejen, igennem Omis den gamle "sørøver" by og videre mod Split. Ved Split kommer vi igen forbi camping Stobrec som vi jo lå på for nogle få dage siden, og vi vælger så her i Split at tage motorvejen det sidste stykke mod Biograd Na Moru. Efter yderligere en time ankommer vi så til camping Soline og der er kl. blevet 13.00. Vi får anvist vores pladser, får slået op spist lidt frokost, og kl.14.00 begynder deltagerne så at ankomme. Vi får så efterhånden alle mand på plads, og da klokken bliver 18.00 er det så igen blevet tid til plænemøde, hvor information om bl.a. morgendagens bådtur bliver givet. Efter plænemødet er der noget praktisk vi turledere skal have ordnet, det er om bådturen i morgen dels oppe i informationen, og dels nede i byen. Vi får det lavet vi skal, og får set den båd vi skal på tur med i morgen. Derefter er det så blevet tid til aftensmad, hvorefter vi traver af strandpromenaden hjem til pladsen. En stille tur, hvor vi nok bare går i vores egne tanker. Jeg tror vi er ved at kunne mærke at vi efterhånden har være væk længe, og vi er nok også begyndt så småt at længes hjem til vores respektive familer. Og med dem i tankerne siger vi tak til hinanden for endnu en god dag og en dag hvor vi var trætte efter en lang køretur.

Torsdag den 8 september.

Så er det atter en dag hvor vi skal tidligt op, vi skal mødes ved standeren klokken 8.20, og så følges samlet ind til havnen og den båd vi skal med. Klokken 9.00 er det planen at båden skal sejle, og efter at alle er kommet om bord og Ninna har krydset hver eneste af på deltagerlisten (vi skulle jo helst have det samme antal med hjem som vi sejler ud med), er vi klar til at sejle ud. Dagens mål er Kornati, en øgruppe som ligger et godt stykke ude mellem Kroatien og Italien. Øgruppen som i 1980 blev gjort til nationalpark, består af 147 øer der strækker sig over 36 km i længden og 6 km i bredden. Næsten alle øerne er ubeboede, og der er ingen eller kun lidt vegetation på øerne. Øerne er omgivet af det klareste blå hav, med indskårne kyster og skjulte vige. Og det er i en sådan vig vi senere skal spise fisk og koteletter. Sejlturen til nationalparken tager ca. 3 timer, og undervejs er der en guide der fortæller os om de spændende øer, og hvad det er vi passerer på vej der ude. Undervejs der ud får vi serveret sandwich, og ligeledes er der en lille slivovic til dem der har lyst til noget sådan her midt på formiddagen. Da vi kommer ud til øerne gør vi holdt ved en lille ø, hvor det mad vi senere skal spise bliver læsset af ved et spisested, før vi igen sejler til en af de største øer i gruppen. På den ø hvor vi bliver sat i land, er der en meget varm og salt sø hvor vi har tid til at bade. Det er nu nok kun nogle få der bader, vi andre kigger bare på og ellers nyder is, sodavand og øl ved de to udskænkningssteder der er på øen. Da den aftalte tid som vi har til vores rådighed er gået, er det igen om bord på båden og så går turen tilbage dertil hvor vi afleverede den mad vi havde med. Vi stiger igen i land og går nu op på en stor terasse hvor der er dækket op til os. Og efter vi har sat os bliver der så serveret grillet makrel, stegte koteletter og det traditionelle hvidkålssalat. Der til er der vin og sodavand. Efter endt middag er der lige tid til lidt afslapning, med en lille tur rundt på den lille ø, eller bare alm. afslapning i solen nede ved båden, og efter et stykke tid er det igen blevet tid til at vi skal hjem. Vel tilbage i Biograd efter en dejlig sejltur er klokken blevet 17.30. På vej hjem til pladsen fik vi handlet lidt ind i det lille supermarked på torvet. Det vi handlede ind var noget som vi skulle have med hjem til dem derhjemme bl.a. slivovic, og så ellers bare tilbage til vognen, og der blev også lige tid til en dukkert samt et bad, inden vi klokken 20.00 igen begav os sammen med Ninna og Bent ind til byen for at spise, og da vi senere kom hjem sad vi bare stille og nød vejret inden vi gik i seng.

Fredag den 9 september.

I dag er en af de dage hvor vi ikke har noget officielt program, alle kan gøre hvad der falder dem ind, og her fra pladsen er der jo flere ting at foretage sig. Jeg vil nævne nogle få ting:Besøg i storbyerne Zadar og Sibenik, en anden mulighed kunne også være nationalparken Krka, den minder en smule om nationalparken i Plitvice som vi jo senere på turen skal stifte bekendtskab med. Ninna og Bent og vi har aftalt at vi vil besøge nationalparken Krka i dag, Zadar besøgte vi jo sidst vi var her. Parken strækker sig over 142 km2 og blev oprettet i 1985 for at beskytte den nedre del af Krka floden. Vi kører op til parken og finder en af de mang indgange parken er omgivet af, får parkeret bilen og løst billet og er så klar til at tage en af de busser man gratis kan benytte når man har betalt. Efter at vi er blevet sat af bussen, går vi så af stier langs med floden til vi kommer til det store vandfald. Ved vandfaldet må man bade, og da vi er klar over det har vi taget badetøj med. Bent vil ikke med i vandet, så han bliver på land og passer på vi andres tøj imens vi får badet. Det er lidt besværligt at færdes nede imellem klipperne, vi får da med møje og besvær taget os en dukkert og kommer op igen. Da vi atter er på land er det også blevet tid til en forfrisning, og muligvis også en sandwich. Vi begynder at begive os op til det sted hvor vi igen vil blive samlet op af den bus, der kører i pendulfart fra floden og op til parkeringspladsen hvor vi holder. Vi finder vejen mod Biograd og inde til højre passerer vi forbi Kroatiens største sø Vransko. Ved indkørslen til Biograd, ligger der et helt nyt indkøbscenter hvor vi parkerer for at gå ind og handle. Ninna og Bent vil her se om de kan finde noget at tage med hjem til deres børnebørn, da det jo er sidste chance for at få handlet ind. Jeg ved ikke om det lykkes dem at finde noget, men jeg får købt et par rigtig pæne sejler sko. Vi får også handlet ind til aftenmaden, Ninna køber ind til de grønsagspakker som hun er god til at lave og som smager rigtigt godt. Vi andre står for at købe kød og drikke varer ind, og lidt til aftenkaffen bliver det også til. Da vi er tilbage på pladsen kører jeg op i byen og får tanket bilen, da vi jo skal flytte igen i morgen. Tilbage igen får Bent og jeg taget standeren ned, og det er så efterhånden også blevet tid til at få tændt op i grillen. I aften sidder vi længe og hygger os over aftensmaden, det er lidt som om vi ikke rigtigt kan løsrive os, men da vi har fået kaffe og pakket det sidste ned, siger vi godnat og tak for endnu er rigtig spændende dag.

Lørdag den 10 september.

I dag flytter vi så for næstsidste gang på denne tur, dagens etape er ikke så lang kun ca. 150 km. Målet er Camping Borje lige nord for Korenica, og ca 15 km syd for Plitvice nationalpark. Vi kom afsted kl 7.15 og ved ni tiden, holder vi foran camping Borje efter en tur der førte os op i bjergene. Vejen op over bjergene og hertil er meget imponerende. Noget andet der også er meget imponerende er at når man bevæger sig fra kysten og herop, så falder temperaturen brat. Det vi lærte i skolen om at temperaturen falder ca. 1 grad pr. hundrede meter man stiger, ser ud til at passe meget godt. Da vi i 2009 også brugte denne plads kender vi den jo ud og ind, så vi finder et sted og får vognen gjort klar, finder bord og stole frem og så er det blevet tid til fælles morgenmad. Efterhånden som deltagerne kommer, bliver de vist på plads og kl. 15.00 er alle mand så ankommet. Resten af eftermiddagen går med ren afslapning, Bent og jeg får også tid til at komme et smut ned til det lokale supermarked inde i Korenica, da der skal købes lidt ind til aftenens grillning. Under plænemødet besluttetes det at vi igen skal have langbord her, det er så næstsidste gang på turen. Vi får hygget os mens vi spiser vores mad, og efter maden får vi da også sunget en sang. Vi får set om sangen med Tørfisk har printet sig i hukommelsen, og det må siges at det har den og vi tager den nogle gange. Da der jo er lidt koldere her end der vi kommer fra, slutter vores langbord ikke så sent da det simpelhen blevet for koldt, eller er det bare os der er blevet forvænt med varmen? Men igen en dejlig dag er gået.

Søndag den 11 september.

I dag er det så 9 års dagen for tårnenes fald i USA, og det er også dagen hvor vi skal på besøg i Plitvice nationalpark. Dagen starter med at Ninna og jeg kl. 07.30 kører op til parken, for at hente billetter og oversigtskort. Ved plænemødet i går, blev det aftalt at alle kunne komme og få udleveret billetter til parken ved vores vogn fra kl. 08.45, så det var jo med at være hjemme igen til den tid. Grunden til det lidt mærkelige tidspunkt er den, at der uden for pladsen afgår en bus der køre op til parken kl. 09.00, og for at de der ville med den også kunne få billetter blev aftalen sådan. En del ville med bussen og de kom jo og hentede billetter til den tid, dem der hellere selv ville køre der ind kom lidt mere spredt efter billetterne. Da vi kon tilbage efter at have hentet billetter, fik vi spist morgenmad i det dejlige solskins vejr. Vi fire havde ikke så travlt da vi jo før har været i parken, og ikke behøver så megen tid derinde. Da alle billetterne var uddelt og vi var blevet færdige, var det så vores tur til at komme der ind. Vi startede med at tage bussen så højt op vi kunne, og så på gå ben bevæge os ned af stierne. Vi kom forbi det ene smukke sceneri efter det andet, krydret med båd sejlads på den store sø. Til frokost spiste vi der hvor båden lægger til hvor vi fik sandwich, og da vi var færdige med at spise bevægede vi os videre mod der hvor vi havde sat bilen. Efter en del km kom vi godt trætte tilbage til bilen, og vi tog så tilbage mod camping Borje. Vi spiste aftensmad i det cafeteria der ligger ved pladsen inden vi igen fandt tilbage til campingvognen.

Mandag den 12 september.

Så nærmer turen sig sin afslutning, og vi skal i dag flytte fra camping Borje i Kroatien via Slovenien til Terrassencamping Maltatal i Østrig nær Gmünd, hvor vi i morgen skal op med bjergbane og have afslutningsmiddag. Vi starter som sædvanlig kl. 07.00 og tog den gamle hovedvej der går via Karlovac til Zagreb. I Karlovac kunne vi endelig komme på motorvej, det gik lidt sejt da der kørte en lastbil og han havde god tid indtil han endelig besindede sig og kørte ind til siden så vi kunne komme forbi. Vi holdt første rast på en rasteplads på motorvejen uden om Zagreb hvor Ninna og Bent og Dorthe fik morgenmad, jeg tog bare kaffe. Nu var vi jo snart ved den slovenske grænse, og vi aftalte at vi først holdt igen ved den sidste rast før Østrig hvor vi skal have købt vignet til Østrig. Da vi igen var kommet på motorvejen på vej mod Karawankentunlen, var tunlen spærret på grund af vejarbejde, og vi blev lukket ind i hold så der gik jo lidt tid med at vente, men pludselig blev det vores tur og hurtigt var vi i Østrig. Vi tager motorvejen mod Villach og fortsætter mod nord til vi når afkørslen mod Gmünd og Maltatal som vi tager, og snart efter er vi ved campingpladsen hvor vi skal være de næste to nætter. Vi får anvist det område hvor vi må være på, finder hurtigt et par pladser og får frokost, og derefter er der jo kun at vente på at turdeltagerne skal ankomme, så vi kan vise dem på plads. Mens Bent og Dorthe viste deltagerne på plads, så kørte Ninna og jeg ind til Gmünd vi skulle ind og købe chokolade og vin. Da vi atter er tilbage er alle ved at være kommet, og efter plænemødet satte vi borde op til det aller sidste langbord på turen.Vi fik som de fleste bestilt mad på pladsens restaurant til senere afhentnig, og inden vi skulle spise gik vi op for at hente det mad vi havde bestilt. Da de fleste nok er trætte efter en lang etape (turens længste), varede langbordet ikke så længe, og tidligt var der ro på pladsen hvor de fleste bare sad i vognene og nød deres kaffe.

Tirsdag den 13 september.

I dag er det både en vemodig, men samtidig også dejlig dag. Vemodig fordi det er turens sidste dag, men samtidig også en god dag fordi vi kan se tilbage på en rigtig dejlig og spændende tur, hvor vi har mødt så mange søde mennesker. Alle sammen mennesker der hver i sær har været med til med deres væremåde, at gøre denne tur til det den er blevet til.

I dag skal vi jo så besøge en bjergbane, ikke en hvilken som helst bjergbane. Nej den vi skal besøge er Europs højst beliggende privatejede bjergbane. Vi turledere kørte fra pladsen kl. 9.00 da vi jo skal op at købe billetter. Igen deles vi op i to hold, det første hold kører op på bjerget kl. 10.40; og næste hold kl. 11.00. Efter fire skift undervejs er vi oppe på toppen i næsten 3000 meters højde, Dorthe og jeg startede med at gå til den cafe der er her på toppen. Vi bestilte 2 kopper kakao med flødeskum, og kort efter kommer der et andet par og sætter sig ved samme bord. Da det næste tog med deltagere kommer op 20 minutter senere bliver der hurtigt fyldt op. Men da de fleste jo også skal ud i området nogle; for at gå en tur op til den dæmning der er heroppe, andre for bare at nyde den storslåede natur der er her, er der jo altid plads i cafeen. Kl. 13.40 og kl. 14.00 skulle vi ned igen, og da vi jo var med det første hold ventede vi i bunden på Ninna og Bent da vi jo kørte med dem. Da klokken blev 17.00 havde vi standerstrygning. Der var flere der ønskede at sige noget, og vi turledere fik også sagt tak til alle for en uforglemmelig tur, hvor alle på hver deres måde har bidraget til at turen blev god. Og nu er der jo så kun afslutnings middagen tilbage, og man kan sige at pladsen havde gjort hvad de kunne for at vi skulle få en god slutning på turen. Foruden en meget lækker tre retters menu ,havde de lavet de flotteste menukort hvorpå de ønskede os en rigtig god hjemrejse, og at de håber at se os igen en anden gang. Vi er alle nede ved vognene omkring kl.24.00.

Onsdag og torsdag 14 og 15 september.

Ja så er dagen kommet, hvor vi alle skal skilles. Nogle bliver i Østrig, andre tager andre steder hen i Europa, mens andre igen tager hjem. Ninna og Bent og vi skal hjem, og det tror jeg vi alle trænger til efter 19 dage sammen med så mange mennesker. Rask går det op igennem Østrig og Tyskland,kun afbrudt af div. tankninger og tissepauser, og den sidste nat holder vi oppe på Brunautal hvor vi alle fire spiser inde på cafeteriaet. Vi drikker kaffe nede i vognen hvor vi så kan sidde og snakke, og lade turen bundfælde sig, tilfredse og med visheden om at vi har haft en rigtig god tur, falder vi hurtigt i søvn den aften. Vi er så klar til det sidste stykke næste dag. Vi spiser den sidste morgenmad på Hüttener Berge, og det er også der hvor vi tager afsked med hinanden efter en rigtig dejlig tur. Og efter en 3 ugers lang tur på over 6000 km, og mang mange oplevelser rigere er vi atter hjemme igen. Og det bliver en afsked hvor jeg nok fælder en lille tåre, for vi har jo trods alt været sammen så længe, brugt så mange timer på planlægningen og så er det hele pludselig bare slut. Vi var hjemme torsdag kl 15.00, tids nok til at nå at komme over at stemme inden valgurnerne lukkede.